Pris kr. 1.500,-
Inkl. fotografering i studie
Inkl. 20 redigerede billedfiler
Varighed 30 min.

Studieadresse:
Dyrlundsvej 12, baghuset
4600 Køge
(Gå gennem gården)

________________________________________

Andre kunder synes også godt om...

Jeg glæder mig meget til at byde jer velkommen i mit hyggelige studie, der er centralt beliggende på Dyrlundsvej 12, baghuset (gå gennem gården) i Køge – ikke langt fra Køge centrum samt stationen, men alligevel ugeneret, så vi ikke bliver forstyrret under fotograferingen.

Ved en fotografering i mit studie afsætter jeg ca. 30 min. På den tid tager jeg alle de billeder, jeg overhovedet kan komme til. Heraf udvælger jeg de 20 bedste billeder, som jeg finpudser og som I modtager digitalt i høj opløsning i både farve og s-h - lige til at fremkalde. Billederne sender jeg til jer pr. mail i løbet af 2-3 hverdage.

Om det er hele familien, børnene eller jer alle enkeltvis, der skal foreviges, er helt op til jer - ofte kan vi nå lidt af det hele.

Med rigtig mange familiefotograferinger i bagagen har jeg mange gode idéer og ved hvad der virker.

I studiet har jeg mange forskellige accessories i form af stole, skamler, bænke mv., men generelt er min stil enkel og jeg forsøger altid at få den gode og glade stemning til at skinne igennem på billederne.

Udover fantastiske billeder, skal det være en sjov oplevelse at blive fotograferet.

Ønsker du at vide mere om mulighederne for en studiefotografering, eller er du allerede klar til at booke en tid, så kan du kontakte mig på tlf. 5055 5060 eller via e-mail info@bytineT.dk.